Bedre arbejdsliv i almen praksis

Næsten halvdelen af alle praktiserende læger er udbrændte. Projektet Bedre arbejdsliv i almen praksis arbejder på at finde løsninger

Projektet har det seneste halve år været ude i praksis og arbejde med, hvordan man får det gode arbejdsliv for læger og personaler. I de 15 praksis i hele Danmark, der deltager i projektet, optræder mange af de samme problemstillinger.

De fleste læger, projektet har talt med, ønsker stadig at være i almen praksis og at skabe en god arbejdsplads. Men det er svært. For der er travlt. Der er dog ting, man kan arbejde med.

Fokus på samarbejde

”Hvis man har et fælles værdigrundlag, så er det nemmere at skabe en fælles forståelse for opgaven og udfordringer, og så kan man spille bedre sammen som et hold,” siger Mikael Elkan.

Der skal være sparring og tid til dialog, hvis man skal skabe rammer for et godt arbejdsliv. Arbejdskulturen skal være præget af åbenhed og samtale. Praksis er ofte en lille virksomhed, hvor man ikke kan lave noget, uden at det påvirker andre. Det kræver, at man samarbejder.

”Patienterne forsvinder jo ikke, så det behøver man ikke fokusere på. Nogle tænker: Hvis jeg ikke laver noget, tjener jeg ikke penge, men løsningen ligger ikke i at løbe hurtigere. Du skal hellere definere din organisations mål og succes, og så se på, hvordan du organiserer og driver din virksomhed.” konstaterer han.

Udfordringerne er de samme

”Kompleksiteten sker inde i konsultationen. Større klinikker har selvfølgelig muligheden for mere fleksibilitet i forhold til fx fridage og ferie, men arbejdet er det samme,” fortæller Mikael Elkan.

Han har erfaret, at selvom lægerne synes, at de er meget forskellige, bunder mange af deres problemer i de samme ting. Samarbejde, retning, værdier og håndtering af personale er emner, der går igen i praksis uanset størrelse, demografi og organisering.

”Lægen skal levere en standardydelse og samtidig være selvstændigt erhvervsdrivende. De skal forholde sig til meget information og af og til med modstridende budskaber. Det kræver meget af den enkelte læge i hverdagen. Der skal træffes rigtigt mange komplekse beslutninger. Opgaven bliver derfor at finde måder at arbejde med kompleksitet. Den kan vi ikke fjerne. Automatreaktionen er at løbe hurtigere. Det kan man godt i et stykke tid, men du kan ikke spurte et Marathon. Det skal planlægges.”

Kompleksitet kan håndteres ved at holde fokus på det, vi gør, og lære af det, der sker. Ellers kan det gå ud over kvaliteten i arbejdslivet. ”Vi kan blive stressede af at føle et kontroltab. Det sker, når situationen bliver for kompleks, og vi ikke føler, vi kan gøre noget ved det – andet end at ændre dagsprogrammer og antal akuttider. Den fælles udfordring er derfor at håndtere det komplekse, der kan opstå i mødet med patienten – især med fremtidens patientgrupper og almen praksis opgave som primærsektor.” siger Mikael Elkan.

Processer slår regler

”Jeg har hørt flere gange, at vi skal kigge på dagsprogrammerne. De er problemet. Men de er nok mere et symptom på de bagvedliggende udfordringer,” fastslår Mikael Elkan. ”Der er ofte en tendens til at fokusere på regler og retningslinjer. Det kan vi overskue. Vi står i et problem. Lav en regel. Til sidst sander organisationen til, fordi regler aldrig kan håndtere kompleksitet.”

En hurtig løsning, eller brud på det mønster, er at sætte fokus på det, vi gerne vil opnå og samle erfaringer løbende, om vi fik det, vi ville. Det kræver en klar proces.

”Hvis du skal bestemme dig for, hvad du vil have til aftensmad, skal du ikke spørge dig selv, hvad du ikke kan lide. Det hjælper dig ikke til at forstå, hvad du gerne vil have, men når du ser både på det, du gerne vil, og det du ikke vil, samtidig med at du lærer af dine erfaringer, så får du en organisation, der kan omstille sig. Praksis skal kunne omstille sig. Virksomheden er påvirket af vejret, lovgivning, demografi, kultur og sociale klasser,” fortæller Mikael Elkan

Afklar hvad I ikke kan gøre noget ved

”For at skabe samarbejde, så skal man ikke altid være enige, men vi skal alle blive hørt. Så kan vi gå i samme retning. Lederens opgave er at sørge for, at alle er hørt og har forstået beslutningen og ved hvad næste skridt er, selvom der ikke er konsensus,” fortæller Mikael Elkan, "så kan vi bakke hinanden op om at løse opgaven."

Et dårligt fungerende team er ofte karakteriseret ved fravær af tillid og en frygt for at konflikter skal eskalere, mener han.

”Teamet skal kunne rumme et vist niveau af konflikter. Vi skal kunne udvikle os sammen og hjælpe hinanden. Det kræver, at vi viser tillid til hinanden og er mere åbne omkring den sårbarhed, som vi alle sammen rummer. Det er oftest stærkest, hvis lederen går forrest og viser den sårbarhed.”

Han mener, at det er vigtigt at være bevidst om, hvordan man kan handle. Hvad er vores rammer og betingelser.

”Vi kan ikke lave om på de forandringer, der hele tiden sker i verden omkring os. Men vi kan styre vores organisation og vores samarbejde. Man kan have en plan. Når dette her sker, hvad gør vi så, hvilke processer sætter vi i gang? Men det kræver dialog, feedback og en klar opgave at samarbejde om.”

Vil I høre mere om projektets erfaringer? Kontakt Mikael Elkan på tlf. 23 96 10 30

2 timers gratis præsentation med konkrete oplæg til handlinger.

Mikael Elkan er projektansvarlig for Bedre arbejdsliv i almen praksis. Projektet er støttet af Velliv Foreningen.

Kort vej til et bedre arbejdsliv

  • Tag tid til at tale om, hvordan I arbejder.
  • Definér succes i hverdagen.
  • Vær enige om, hvad I vil.
  • Konflikter er døren til et godt samarbejde.
  • Hold fokus på den opgave, I løser sammen – personale, læge og patient.